Papirfremstillingen:
1. Rør rundt i papirmassen. Hold de to trærammer tæt og fast sammen, så nettet er i midten og den træramme der ikke har net på er øverst.2. Før rammerne lodret ned i baljen med papirmassen.
3. Vend rammerne til vandret og før dem ind mod dig selv.
4. Løft rammerne vandret op over vandoverfladen, ryst let og lad vandet dryppe fra.
5. Løft den øverste træramme uden net af. Undgå at der drypper vand ned på papir-overfladen.
6. Læg den øverste ramme væk. Bær rammen med det våde papir hen på et fugtet viskestykke.
7. Tip den over, så papiroverfladen lægges mod det fugtede stof. Dup bagsiden af trådnettet på rammen med en svamp.
8. Løft forsigtigt rammen med trådnettet væk.
Det er sparetider, og har man ikke trærammer, kan papirmassen vrides i viskestykke for derefter at formes manuelt, eventuelt med en kagerulle, stadig på viskestykket
9. Nu ligger dit papir på viskestykket.
10. Lad arket tørre - du kan evt. lægge et stykke avis over og stryge det tørt eller hænge viskestykket med papiret til tørre på en tørresnor med klemmer.
11. Læg evt. dit papir lidt i pres.
12. Hvis du vil have indlagt ting i dit papir, kan du - efter den første dypning - lægge små flade ting på papiret - f.eks. et blad eller en lille fjer - og dyppe rammen endnu en gang i papirmassen før du lægger arket til tørre.
Bearbejdning af papiret
Når papiret er færdigt kan børnene eventuelt bearbejde det. De kan f.eks. anvende deres papir til:
- Tegning og maleri
- Papircollager
- Bogomslag
- Figurer/skulpturer
- Hatte
- Masker
- 'Indpakningspapir' på selvfremstillede æsker
- Dekorative figurer på fx postkort (klip en figur ud af papiret, og lim det f.eks. på en farvet baggrund).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar